Firefox/Brugerdata

Firefox gemmer alle brugerdata (indstillinger, bogmærker mm.) i en profilmappe. Skal du tage backup af disse, kan du finde mappen således:

Kopier aldrig i brugerdata, når Firefox er startet!!! Kontroller for en sikkerheds skyld, at Firefox ikke kører under processer i Windows jobliste, inden du kopierer.

Inde fra Firefox

  • Åbn menuen Hjælp og vælg derefter Fejlfindingsinformation
  • På den fremkomne side, klik på Åbn mappe ud for teksten Profilbibliotek
  • Klik op i mappehierarkiet indtil du står i mappen Mozilla. Undermappen Firefox er da din mappe med brugerdata.

Windows

  • Åbn boksen kør:
    • XP og ældre: Klik på Start og derefter Kør...
    • Vista og nyere: Klik på Start (Windows-ikonet i nederste venstre hjørne), og benyt søgefeltet nederst i startmenuen
  • Skriv %appdata%\Mozilla i boksen og tryk OK.
  • Der åbnes nu et mappevindue. Heri ligger en mappe med navnet Firefox, som er mappen med Firefox brugerdata.

Andre systemer

På Linux findes brugerdata i stien ~/.mozilla/firefox og på Mac OSX er det ~/Library/Application Support/Firefox/, hvor ~ er din brugermappe. Se mere her