Firefox/Guide
Dette er en generel introduktion til Firefox. Gå til Firefoxs forside for at downloade, eller gå til Tips og tricks oversigten for at lære mere om programmet.
Lær din nye browser at kende
En ny browser er lidt som en ny bil. Basalt set fungerer tingene som de plejer, men der er små ting der virker anderledes. For at give dig en god start med Firefox, har vi lavet en lille guide, der introducerer de basale funktioner i Firefox såsom hvad de forskellige elementer i browseren hedder, popup-blokering, faneblade og sikre forbindelser til hjemmesider.
Først er det en god idé at få styr på hvad de forskellige elementer hedder. Det gør det lettere at stille spørgsmål på en mere præcis måde uden brug af diffuse begreber som "tingest", "dippidut" osv. Det gør det desuden også lettere at modtage hjælp når man ved hvad folk hentyder til, når de siger "Bogmærkelinje", "faneblad" osv.
Det første er det mest basale: knapper og andre grafiske elementer i browser vinduet. Browservinduet er det vindue, der vises på skærmen når Firefox starter:
Øverst finder man menulinjen. Denne linje indeholder alle de vigtigste menuer for at indstille firefox. En gennemgang af nogle af disse menuer følgere senere.
Den understegede tekst er navnene på knapperne over teksten. Dvs. Tilbage-, Frem-, Genindlæs-, Stop- og Hjem-knappen. Under disse knapper finder man bogmærkerne. De er placeret i bogmærkelinjen. Bogmærker er en hurtig genvej til de sider, der er blevet bogmærket. Hvis du bliver glad for at bruge bogmærker vil du måske til sidst løbe tør for plads i bogmærkelinjen. Dette kan afhjælpes ved at følge vores guide til at få plads til flere bogmærker i bogmærkelinjen. For at bogmærke en side skal man blot besøge siden og enten højreklikke på siden og vælge "Bogmærk denne side", hvilket vil få siden til at optræde under menuen "Bogmærker", eller alternativt kan man med musen trække adressen fra adresse-linjen ned på bogmærkelinjen, hvilket opretter bogmærket på bogmærkelinjen.
Søgemaskinefeltet er som standard sat til søgemaskinen Google. Det er muligt at installere andre søgemaskiner og at have flere søgemaskiner på en gang. I søgemaskinefeltet kan du indtaste de ord, du ønsker at søge efter, ligesom du normalt ville have gjort på Googles hjemmeside, helt uden at besøge Google først. Hvis man ofte søger telefonnumre på de gule sider, kan man eks., ud over google, installere en søgemaskine fra de gule sider. Den findes ved at besøge de gule sider og vælge "Andre tjenester" i den nederste menu. Herefter vælges "Firefox Søgeplugin" fra menuen til venstre. Hvis så eks. skal finde nummeret på en person, eller personen til et nummer, så indtaster man hhv. navn eller tlf. nummer i søgefeltet, når "de gule sider" søgemaskinen er valgt.
Statuslinjen i bunden viser, som navnet antyder, status på hvad browseren foretager sig. Mens en side indlæses kan du her se hvor langt Firefox er kommet med at indlæse siden og eks. om forbindelsen til hjemmesiden er sikret med kryptering. Hvis forbindelsen er krypteret, vil der i statuslinjen optræde en hængelås.
Ligeledes vil der i adresse-linjen være gul baggrund og en hængelås efter adressen.
Alt dette skal dog ikke opfattes som en indikation af at det hele er sikret 100%. Det eneste der garanteres, er at den information du udveksler med hjemmesiden er krypteret. Dvs. at kun du og modtageren kan læse informationen og at en evt. 3. part, der har opsnappet det data du eller hjemmesiden har afsendt, ikke vil kunne læse det data. Der er dog ingen garanti for at modtageren er den, de udgiver sig for at være. Krypterede forbindelser vil du oftest møde i forbindelse med netbanker.
Faneblade
Faneblade er en af de mere vanedanende funktionaliteter Firefox har. Når først man lærer at bruge det, kan man ikke undvære det. Med faneblade er det muligt at have flere sider åbne på én gang uden at skulle åbne flere Firefox-vinduer. Det gør det desuden også muligt at læse på én side, mens en anden indlæses i baggrunden, dette er specielt smart hvis man har en langsom internetforbindelse.
Faneblade kan anvendes på forskellige måder. Hvis du ejer en mus med et scrollhjul, der kan trykkes ned, kan du prøve at pege på et link eller bogmærke og trykke ned på scrollhjulet. Den pågældende side vil nu blive åbnet i et faneblad. Alternativt kan man også trykke på både højre og venstre museknap samtidigt, mens man peger på et link eller bogmærke. Effekten skulle være den samme.
Hvis man ønsker at åbne et nyt tomt faneblad, kan man trykke "ctrl" - "t".
Popup-blokering
Popup-blokering forhindrer uønskede reklame-vinduer i at dukke op. Nogle sider benytter dog popup-vinduer til deres hjemmeside, og det kan derfor være nødvendigt at give bestemte sider tilladelse til at lave popup-vinduer.
Et eksempel på en side, der forsøger at åbne et popup-vindue er www.cnn.com. CNN's popup-vindue er dog ikke en reklame og derfor er det en idé at give siden lov til at lave popup.
For at give en side tilladelse til at lave popup, skal man blot trykke på "Præferencer" knappen, der fremkommer i popup-menuen, som kan ses på ovenstående billede. I denne menu vælger man blot "Tillad popups for 'adresse på side'", som vist på nedestående billede.
Hvis man ønsker at indrage en sides tilladelse til at lave popups, kan man på windows gå gennem menuen "Funktioner" - "Indtillinger" og så vælge menupunktet "Indholde". I denne menu kan man så vælge knappen "Tilladte steder" ud for "Bloker popup-vinduer". I denne menu kan enten fjerne alle tilladte sider, eller vælge dem enkeltvis. I Linux er vejen til menuen "Rediger" - "Præferencer" og på en Mac er det "Firefox" - "Indstillinger".





