Firefox/Profilmappe

Firefox gemmer alle data (indstillinger, bogmærker mm.) i en profilmappe. Skal du redigere filer i denne mappe eller tage backup af disse, kan du finde mappen således:

Rediger aldrig i profilmappen, når Firefox er startet!!! Kontroller for en sikkerheds skyld, at Firefox ikke kører under processer i Windows jobliste, inden du redigerer.

Inde fra Firefox

  • Åbn menuen Hjælp og vælg derefter Fejlfindingsinformation
  • På den fremkomne side, klik på Åbn mappe ud for teksten Profilbibliotek

Windows

  • Åbn boksen kør:
    • XP og ældre: Klik på Start og derefter Kør...
    • Vista og nyere: Klik på Start (Windows-ikonet i nederste venstre hjørne), og benyt søgefeltet nederst i startmenuen
  • Skriv %appdata%\Mozilla\Firefox\Profiles i boksen og tryk OK.
  • Der åbnes nu et mappevindue. Heri ligger en mappe med navnet xxxxxxxx.default (x'erne er tilfældige tal). Dette er din "profilmappe". Åbn denne mappe, og du vil kunne se filerne, der ligger i din Firefox profil.

Hvis der ligger andre mapper end xxxxxxxx.default, er det fordi, du har oprettet flere profiler. Hver mappe svarer til en profil.

Andre systemer

På Linux findes profilmappen i stien ~/.mozilla/firefox og på Mac OSX er det ~/Library/Application Support/Firefox/Profiles/, hvor ~ er din brugermappe. Se mere her

Backup og flytning af profil

Bemærk, at hvis du vil lave en backup eller flytte din profil, er det nemmest at kopiere mappen Mozilla og alle dens undermapper (i Windows og Linux). Dermed vil du også få medtaget nogle af de andre Mozilla-programmer som fx KompoZer og Sunbird. Vil du kun have en kopi af Firefox, så lav kopien af mappen Firefox. Du finder mapperne Mozilla og Firefox ved at gå op til de overliggende mapper i mappesystemet.

Bruger du Windows kan du evt. bruge det gratis program MozBackup til at lave en backup. Du kan læse mere om MozBackup på Ludvigs Hjørne.