Firefox/Ren geninstallation

Hvis der er noget, der går galt og ikke virker som det skal, er sidste udvej at starte forfra. Dette er en vejledning i hvordan man kan fjerne alle spor af Firefox og geninstallere den. Dette er en sidste udvej. Før du prøver at følge denne guide, kan du prøve at fejlsøge udvidelsesmoduler eller tjekke din internetforbindelse. Vejledningen er skrevet til Windows XP.

Du kan finde en udvidet guide på engelsk hos MozillaZine

  • Print denne vejledning ud, kopier den til en teksteditor, eller vis den i en anden browser end Firefox.
  • Lav en backup af dine data ellers vil du miste bogmærker, kodeord m.m.
  • Gå ind på Mozillas hjemmeside, og hent den nyeste version af Firefox. Gem filen på skrivebordet eller et andet sted, hvor du kan finde den igen.
  • Luk Firefox helt. Tryk Crtl+Alt+Delete, vælg fanen processer og tast f. Hvis du finder firefox.exe, skal du klikke på Afslut proces. Svar Ja til advarselen, som spørger, om du er sikker.
  • Gå ind i Start -> Kontrolpanel og vælg kategorien Tilføj eller fjern programmer. Find Mozilla Firefox på listen og klik på knappen for at afinstallere.
  • Følg vejledningen i afinstallationsprocessen.
  • Klik på Start og derefter Kør... og indtast %AppData%\Mozilla. Et mappevindue åbner.
  • Omdøb mappen Firefox. Du kan fx kalde den Firefox Backup [dato]. (Du kan også slette mappen helt, men det vil jeg ikke anbefale)
  • Find og slet den mappe, hvor du installerede Firefox, hvis den ikke allerede er slettet. Mappen findes normalt i Start -> Kør -> %programfiles% og hedder Mozilla Firefox.
  • Find installationsfilen Firefox Setup x.y.z på skrivebordet (eller der hvor du har gemt den), og åbn den.
  • Følg vejledningen i installationen.
  • Start Firefox. Firefox skulle nu gerne køre problemfrit, men alle dine indstillinger, gemte adgangskoder og bogmærker vil være væk.

Links: Tag backup af dine data, Gendan vigtige data fra en ødelagt profil (engelsk)