Thunderbird/Brugerdata
Sådan finder du dine e-mails, kontaktpersoner, indstillinger og andre data, som Thunderbird gemmer:
Kopier aldrig i brugerdata, når Thunderbird er startet!!! Kontroller for en sikkerheds skyld, at Thunderbird ikke kører under processer i Windows jobliste, inden du kopierer.
Windows
- Åbn boksen kør:
- XP og ældre: Klik på Start og derefter Kør...
- Vista og nyere: Klik på Start (Windows-ikonet i nederste venstre hjørne), og benyt søgefeltet nederst i startmenuen
- Skriv %appdata% i boksen og tryk OK.
- Der åbnes nu et mappevindue. Heri ligger en mappe med navnet Thunderbird, som er mappen med Thunderbird brugerdata.
Hvis du vil tage backup af brugerdata, men ikke kan starte computeren hvorfra du vil tage backup, fx hvis du har en backup af alle filerne eller en ekstern harddisk, kan du i stedet finde mappen %appdata% på følgende placeringer, hvor "C:" skal erstattes med det relevante drev:
- Vista/7
- C:\Users\<brugernavn>\AppData\Roaming
- XP
- C:\Documents and Settings\<brugernavn>\Application Data
Linux
Thunderbirds brugerdata ligger typisk i ~/.thunderbird eller ~/.mozilla-thunderbird
Mac OS
Thunderbirds brugerdata ligger enten i ~/Library/Thunderbird eller ~/Library/Application Support/Thunderbird.
~/Library er /Macintosh HD/Brugere/<brugernavn>/Library-mappen.
Bemærk, at Thunderbird opretter to mapper med navnet Thunderbird. Ovennævnte mappe indeholder dine brugerdata. Den anden Thunderbirdmappe er placeret et andet sted og indeholder selve programmet.
Relaterede emner
Sådan laver du backup eller kopierer din profil til en anden computer
Sådan redder du mistede mails
Sådan gendanner du slettede mails
