Thunderbird/Opsætning af mailkonti

Når du skal opsætte en mailkonto i Thunderbird, er der nogle få ting du skal have styr på først:

  • Du skal have en mailkonto, som kan bruges fra postprogrammer som Thunderbird (sjovt nok)
  • Du skal have en række informationer om mailkontoen, som skal indtastes i Thunderbird.

Du skal bruge følgende oplysninger fra din udbyder:

  • Din e-mail-adresse.
  • Servernavn og port til modtagelse af e-mails (indgående server).
  • Om forbindelsen til den indgående server skal være krypteret og i givet fald hvilken teknologi, der skal bruges (TLS eller SSL).
  • Dit brugernavn og din adgangskode til den indgående server samt om afsendelsen af brugeroplysningerne skal sikres med SPA eller ej.
  • Servernavn og port til afsendelse af e-mails (udgående server).
  • Om forbindelsen til den udgående server skal være krypteret og i givet fald hvilken teknologi, der skal bruges (TLS eller SSL).
  • Om den udgående server kræver brugergodkendelse og i givet fald dit brugernavn og din adgangskode.

Vi har samlet disse oplysninger fra en række større danske og udenlandske udbydere. Nogle udbydere tilbyder kun service til modtagelse af e-mails (indgående server). Hvis dette er tilfældet for din udbyder, skal du anvende din internetudbyders udgående server til at sende e-mails.

Første gang Thunderbird startes vil guiden til opsætning af mailkonti blive åbnet. Har du allerede taget Thunderbird i brug, kan du finde guiden i menuen Filer -> Ny -> Konto...

Vælg E-mail-konto i vinduet, der kommer frem, og tryk på Næste.

Billede:Thunderbird_konto1.png

I næste skærmbillede skriver du dit navn og din e-mail-adresse. Det kan anbefales at du skriver din egen e-mail-adresse. Skriver du en forkert e-mail-adresse, kan andre ikke svar på e-mails, du sender til dem.

Billede:Thunderbird_konto2.png

Du skal nu beslutte, om du vil bruge POP eller IMAP til indgående post. Oplysningen får du af din udbyder. Hvis udbyderen understøtter begge dele, skal du selv vælge.

Navnet på den indgående server og den udgående server skal indtastes. Disse informationer får du af din udbyder.

Hvis din e-mail-udbyder ikke tilbyder en server til udgående post, skal du i stedet bruge din internetudbyders server til udgående post. Du kan finde konfigurationsoplysningerne til din internetudbyders server på deres hjemmeside eller i vores oversigt.

Hvis du har valgt POP, skal du vælge, hvor downloadede mails skal gemmes: I en fælles mappe eller i en, hvor der kun er mails til denne konto. Hvis du sætter hak i Benyt global indbakke, vil e-mailsne blive gemt i den fælles mappe, hvis du fjerner hakket, vil e-mailsne blive gemt i en selvstændig mappe. Hvis du kun har én konto betyder dette ikke noget. Hvis du bruger IMAP vil dine e-mails altid blive gemt på serveren, og du har derfor ikke denne valgmulighed.

Billede:Thunderbird_konto3.png

Indtast dit brugernavn til den indgående og udgående server, du valgte på forrige side. Hvis din udgående server ikke kræver brugernavn og adgangskode, skal du lade feltet stå tomt.

Billede:Thunderbird_konto4.png

Giv din konto et navn. Navnet kan fx være det samme som din e-mail-adresse.

Billede:Thunderbird_konto5.png

Kontroller nu at dine oplysninger er korrekte.

Advarsel: Hvis du anvender POP3 til indgående post og vælger Hent meddelelser nu, vil alle e-mails blive slettet fra serveren, og de vil ikke uden videre kunne lægges op igen. Vil du gerne sikre dig, at du kan hente dine mails igen på andre computere eller med andre programmer, skal du slå denne fra (Egentligt skulle du have valgt en udbyder, som understørret IMAP, da denne teknologi ikke har dette problem, men pyt).

Billede:Thunderbird_konto6.png

Når guiden er afsluttet, skal du gå op i Funktioner -> Kontoindstillinger.... I menuen til venstre skal du vælge navnet på den konto, du har oprettet og derefter vælge underpunktet Serverindstillinger.

Her skal du vælge, om der skal anvendes sikker forbindelse og om der skal anvendes sikker godkendelse, og eventuelt hvilken type det skal være. Oplysningerne få du af tin e-mail-udbyder.

Du skal også vælge, hvilken port der skal anvendes til indgående server, hvis din udbyder ikke bruger standardporten. Det vil stå i oplysningerne fra din udbyder, hvis porten skal ændres.

Lidt længere nede i vinduet er der en valgmulighed Gem meddelelser på serveren. Du kan bruge denne, hvis du bruger POP3, men alligevel gerne vil kunne se din e-mail i flere forskellige programmer eller på flere forskellige computere. Dette er ikke et problem for IMAP-kontoer. Vær opmærksom på at nogle POP-kontoer nemt kan blive overfyldt, hvis du har slået denne indstilling til.

Billede:Thunderbird_konto7.png

Vælg nu menupunktet Udgående server (SMTP) i menuen til venstre. Marker din oprettede server fra listen, og klik på Rediger.

Hvis din udgående server anvender en anden port end standerden, skal du indtaste den her. Du vil få oplyst af din udbyder, hvis dette er tilfældet.

Her skal du også vælge, hvis der skal bruges sikker forbindelse.

Billede:Thunderbird_konto8.png