Thunderbird/Standard mailprogram

Denne guide hjælper dig, hvis der ikke sker noget, når du klikker på et link i en meddelelse i Thunderbird, eller hvis der ikke sker noget, når du klikker på en mailadresse på en hjemmeside.

Problemet skyldes ikke Thunderbird, men en forkert opsætning i dit styresystem, så du skal blot have fortalt dit styresystem, hvilket standardprogram, der skal bruges til at åbne links.

Sådan vælger du standardprogram

Windows XP
1. Klik på Start og klik derefter på Kontrolpanel.
2. Klik på Tilføj eller fjern programmer.
3. Klik på Angiv programadgang og standarder nederst i listen til venstre.
4. Vælg Brugerdefineret og markér Mozilla Thunderbird under overskriften Vælg et standard-e-mail program, og markér din foretrukne browser under overskriften Vælg en standardwebbrowser.

Windows Vista
1. Klik på Windows-knappen yderst til venstre i proceslinjen.
2. Klik på menupunktet Standardprogrammer til højre i menuen.
3. Klik på Angiv dine standardprogrammer.
4. Markér det ønskede program (fx Thunderbird eller Firefox) i oversigten til venstre, og klik på Benyt dette program som standard. Klikker du i stedet på Vælg standardindstillinger for dette program, har du mulighed for at angive de enkelte filtyper/protokoller. Det kan fx være praktisk, hvis du vil åbne links i Firefox, mens html-filer skal åbnes i en html-editor.

Linux
Der er endnu ingen vejledning til at angive standardprogrammer i Linux.

Mac
Der er endnu ingen vejledning til at angive standardprogrammer på en Mac.